Diplomatdøtre

Facebook
Twitter

Pretoria, Sydafrika

Bright fra Ghana tager mig med i byen for at score diplomatdøtre.

Spande med øller og isterninger på de høje runde borde. En har en bred hat på. En anden en tyk perlekæde. De er smukke her. Enhver. Mænd og kvinder. Musikken får halsen, brystet, mellemgulvet til at vibrere. Det er lidt funky. Ingen synger. Det er rart. Tung bas. Måske mere end en bas. Dumdumho.

Det

Føles

Rart

Han kalder på barpigen. Sihle. Rød skjorte. Lange sorte tynde snorefletninger som piske ned ad ryggen.

“Man køber bare en drink til dig, er det ikke rigtigt, og så er du min?”

Hun nikker, roligt, i fem sekunder eller mere.

“Der kommer en bil fyldt med piger nu,” siger hun.

“Hvad,” siger jeg.

Men det er rigtigt. Der holder en bil, og den er tilknyttet baren til at finde piger i byen. Man lokker dem med studierabat og gratis entre. Direkte. De er fra universitetet.

Bright skriver med sin kæreste. Hun går i seng nu, i en by nede sydpå. Han siger til hende, at han lige tager en øl. Slår en bøvs ind i sin knyttede hånd. Den lugter af krydder. Bag ham glider otte eller ti piger ind på stribe. Der er ikke en, der ikke har en stram kjole på. Han vender sig og kigger. Diplomatdøtre, kalder han dem. Han bøjer sig over telefonen. Det er kæresten endnu. Hans trøje er blå som tandpasta, og på brystet, nær skulderen, spiller en fyr i silhuet polo på en hest. Zikhona hedder kæresten, og Blue Room fylder sig selv op.

Han har skæg rundt om munden, det er skarpt vinkelklippet langs kindbenene og op i håret. Vi får to i aften, siger han. Og klasker sin ene håndflade mod sin anden håndryg. Knipser.

Sihle kommer over. Hun smiler. Mellemrum mellem fortænderne. To tænder af guld eller sølv. Umuligt at vide i dette lilla lys.

“Hvor er pigerne,” siger Bright.

“Dybere inde i baren.”

“Har du en kæreste?”

“Jep.”

“Hvor er han?”

“I Cape Town.”

“Har du nogen her?”

“Nej, jeg siger jo, at jeg har en kæreste i Cape Town.”

“Du har meget at lære.”

Hun griner. Siger noget ind i hans øre.

“Hun kan lide dig,” siger han så til mig.

Så smiler hun og går.

To fyre sidder med øjnene så lukkede som streger og danser siddedans med hænder der ruller foran sig. Fire piger rejser sig. Nu danser de også. Der sætter sig ned til os, en hvid udskæring til bunden af ryggen. Et ottetal på skulderen. Bright rejser sig. Går over til hende. Får en afvisning. Griner. Hahaha. Lets go dybere ind i baren siger han.

Vi går ind. Jeg går ud for at finde et sted at pisse. Der er en kat på døren. Jeg går ind. Det er pigerne, der står og kigger sig i spejlet. Weeeee. Ups. Jeg går ud. Og mod døren med hanen på. Cock, råber en af pigerne.

Da jeg kommer tilbage til Bright, forstår jeg, det ikke er en bar, men en klub, og han sidder ved et bord og kigger på billeder af sig selv. To piger sætter sig.

Den store af dem drikker energidrik. Den lille Sweet Red. Den lille af dem er smukkest. Hun er fra Swaziland. Hun siger at vi ikke lagde mærke til da hun dansede. Det har hun ret i. Hun læner sig tæt på mig.

Jeg kommer til at spørge om vi skal tage derover sammen.

“Min far dræber dig,” siger hun.

Hendes læber strejfer mit øre.

“Det er stammerettigheder. Du er jo hvid.”

“Så må vi hellere blive her.”

“Det er sikrest.”

Bright viser mig en besked. Den er fra Isabella. Hun står derude. Åh åhh.
Den lille stikker sin hånd ned i brystholderen og finder sin telefon. Hun skriver noget og stikker den ned igen.
Og der kommer Isabella.

“Det er Isabella,” siger han.

“Isabel,” siger hun.

Isabel sætter sig mellem den lille og store. Sjovt. Hun er mellem. Hendes undertrøje er grøn som græs. Den lille tager en slurk af flasken med Red Sweet, det må være rose. Der er stadig prop på. Intet kommer ud.

Bright kigger på mig.

“Mere jagt,” siger han. “Vi har tid.”

Og nu danser der en blandet flok med deres numser nede i knæ. Det er skønt. Det er nu jeg endelig er her. I Afrika. Det hele ryster. Ham med kasketten som en kanin. Hende med den prikkede sorte kjole med knæ der klasker mod hinanden. Det er sådan det skal være. Ikke så kedeligt. Hvide tænder. Hænder oppe. Og bøjede knæ.

Jeg stener ud i luften. Bestiller mere at drikke, åbner flaskerne med skruelåget på den lilles efterladte rose-flaske.

“Hende der…”

Jeg vågner.

“Hvad?”

“Hende der. Se røven! På de to! Vi tager dem med og deler.”

Vi giver hånd på det.

“Og nu tager vi shots.”

Og det gør vi. Op i baren. Fire shots til tre. Arsdddddd!!! Med flødeskum på toppen.

Jeg ser en pige ind i øjnene, længe, hun står bare og kigger, så vender hun sig og hiver en gut ind til sig og kysser ham. Der var han heldig.

Bartenderen drikker det fjerde shot. Jeg går en runde. Det har jeg altid gjort, når jeg har været fortabt. Der er intet til mig. Andet end at kigge på. Og det er godt nok. Jeg sætter mig op på en gulvhøjtaler. Den vibrerer i min røv. Der står aftenens tre smukkeste kvinder og danser, men de danser sammen. To i kjoler af guld, en i en lyserød sag. Jeg kan ikke forene mig med det lige nu. Jeg sidder bare. Og kigger. Eller sover. Det ville være det samme. Så beslutter jeg mig at tage mig sammen. Og laver kaninører bag en der tager en selfie, en af dem i guld. Det griner hun af. Og går. Ned for at danse.

De her piger kan alle sangene, det kan man se på deres læber, work work work work work. De danser foran min højtaler, fordi det er her lyden vibrerer. Det er smart. Af mig. Den ene i guld afviser en, to, tre, fire, fem. Det er også derfor jeg ikke byder mig til. Nu læner jeg mig pludselig baglæns og lægger mig halvt ned over højtaleren. Det rumsterer i mine skuldre, det er godt. Massage fra bassen. Og der kommer Bright og laver sine moves til de tre, eller fire, smukkeste damer, de ryster på deres hoveder, han giver mig knuckles, vi er hvor vi hører til her, på et sidespor. Og nu henter han drikkevarer. Det er nu.

Og den ene i guld sætter sig ved siden af mig. Der kommer en over og spørger hende, om han må fortælle hende en hemmelighed. Hun holder om mig. Siger at jeg er hendes mand. Jeg siger at hun er min kone. Krammer hende. Han stikker en cigaret ind mellem sine læber. Tænder den ikke. Og så går han. Og hun rejser sig og danser, bøjer sig forover, ned med hænderne i gulvet og ryster sin røv. Arghh! Jeg glider ned ad højttaleren og går. Ud og pisser. Og der står Bright, og han spørger hvad der skete med dansepigerne. Ingenting, siger jeg. De er fucking veninder, siger han. Ubrydelige.

Oppe ved bordet står der en spand med øl og cider i is. Jeg tager en flaske og åbner den med tænderne. Nu kan jeg ikke høre hvad jeg selv tænker. Det er dejligt.

Det er simpelthen dejligt. Og nu danser vi simpelthen. Der er landet en isterning på gulvet. Bright giver mig en ny flaske. Og der er intet mere at skrive. Og så går jeg ind i VIP-området, og så smider en stor mand mig ud derfra, og så går jeg ud og pisser.

Der går nogle timer på den måde. De tænder lyset, slukker musikken. Bright siger at han tager hende med. Altså Isabel.

“Vi skal svømme,” siger han.

“Jeg har lige fået lavet hår, det kan jeg ikke,” siger hun.

“Du skal.”

“Kør mig hjem.”

“Ah, okay.”

***

Diplomatdøtre

Facebook
Twitter

Skriv et svar