På tomlen fra Maputo til Tofo

Facebook
Twitter

Maputo, Mozambique

Jeg stiller mig og tomler ved den nordgående landevej.

En mellemstor bus tager mig med, jeg sidder på midtersædet med udsigt ud af forruden og fødderne stukket langs chaufførens lår. Jeg lytter til omgivelserne. De taler så tydeligt, overdøver passagernes stemmer. Jeg lytter til min hjerne. Den oversætter, hvad mine øjne ser, til små sætninger. Som sidder der en mand uden navn, uden stemme, uden krop, inde mellem ørerne og læser højt fra tekststykker, der skriver sig selv.

⁃ Himlen er så hvidblå eller blåhvid, der findes ingen skyer her. Solen varmer, men bager ikke som den kan.

⁃ Chaufføren læner sig skråt mod døren, piller i øjeæblet med pegefingeren, en hånd i midten af rattet, en på låret eller ud af vinduet.

⁃ Militære indrykninger i modsat retning. Hver femte eller tiende minut passerer små karavaner, konvojer, grupper med geværerne strittede op i vejret. De er ikke mørkeblå, men grønne. Er de fra samme hold?

⁃ Bussen er fyldt med gods. En rød drejebænk af smedejern, der vælter nu og da, og 47 spisestel i en papkasse og den type sager.

⁃ Blå strømper i lyserøde klipklapper sælger brød fra baljer på hovedet.

⁃ Jeg er stille, siger kun få sætninger på turen: får jeg de 100, du skylder mig? Og tak, da min sidemand tilbyder mig en banan.

⁃ Et stykke sæk falder af en lastbil og flyver ind i forruden.

⁃ Og så er der den følelse af at overhale i modsatte spor, han kører helt sikkert for hurtigt, selvom speedometernålen står på nul, og en stor tung lastbil med ABNORMAL skrevet i rødt på toppen nærmer sig, det er frygtindgydende i kroppen, man kommer i sekunder til at få mistillid til chaufføren, men han sidder så roligt som en stewardesse under turbulens.

⁃ Det lugter af brændende træstubbe, og lugten er sådan set dejlig, fordi den er blød og eventyrlig.

⁃ Grøn plastikstol hænger i et træ, og lidt længere fremme hænger der en hvid.

⁃ Og nu falder folk i søvn rundt om mig. En pige læner sig sidelæns over sin taske med sin bøjede arm som pude, sikke en evne.

⁃ Chaufføren kigger skråt tilbage på sin makker, ham der shanghajer rejsende, når vi standser, og siger noget. Bussen glider over i modsatte vejbane mod en lorry, makkeren siger: kig, så griner manden bag rattet og glider tilbage, hvor han hører til, skriver en besked på sin mobil mellem benene.

⁃ I vejkanten står en sort ged og græsser. Mellem træerne de hvide køer. Ud af buskene løber tre damer med dunke på hovederne og sætter sig ind i en lorry. Drengen ruller et bildæk ind i en rød myretue, så støvet hvirvler. Muren er rød. Vodacom, står der på den, lidt senere Coca Cola. Røde støvskyer blæser efter bagdæk. Og der et bilvrag, mast som af en knyttet næve.

– Røg over en mark. Kulsække til salg. Røde huller i asfalten. Og chaufføren trækker i rattet, to hjul ud i gruset, rtshhc. Myretuerne skifter til brune. De er høje som mennesker, tykke som elefantunger, han undgår den, tilbage på vej, ro på. Han retter på sidespejlet.

⁃ Kører slange over.

⁃ Musik: Jeg vil være udødelig, så jeg kan passe på dig for evigt.

⁃ Nene sætter sig ind. Han var med en bus der kørte galt. Nu skifter han. Det var en tomatlastbil, der kørte bussen af sporet og selv kørte af vejen og ramte to biler, før den væltede, tomaterne rullede ud. En døde. Tomatchaufføren.

⁃ Elledninger hænger slapt i timevis med deres hvilende fugle og følger os gennem det flade grønne landskab af marker og landsbyer.

⁃ Psssaatrhtrtssds. Dæk punkterer. Sænker farten. Så sætter han den op igen.

⁃ Græskar stablet i pyramider, til salg, vanddunke fyldt med benzin, til salg, lerkrukker, peri-peri i flasker, chilibomber, en mand stikker kroppen ned i mortoren på sin bil, cashewnødder i halvkilosposer, orange tomater i pyramider, grønne appelsiner i pyramider, æbler i fireæblersposer, et dæk på en stolpe, skolebørn i skygge, hængende rygsække, en mand i solbriller og lilla kimono med en hvalp. Han stikker den ind i bussen, som om vi vil købe den. Den er sød, men nej tak, siger vi. En mand i åben skjorte til navlen, macheten hænger fra armen, kævlerne ligger på skuldrene. Et barn med en flad pose nødder på sine fletninger. Hvor er hun dog sød. Kyllingerne der bokker. Hanen med sine dinglerier. Et haltende gadekryds. Åh, nej, en væltet glaslastbil, bunker af glasskår, og alle dem der står og piller stykker ud. Ananas. De strittende hårtutter, ananasmarkerne. En ged bundet i en snor til en trækrone. Den har ret fri leg, hvis den undgår at vikle sig ind. Og de nøgne mannequiner. Og bilvrag med en busk indeni. Flere grønne plastikstole i træer. Og nu: brændestabler. Og geder igen – de går og græsser på en skibscontainer. Hvorfor er der græs der? Hvordan fanden kom de derop? Og hvorfor er de så rolige?

– En militærmand sætter sig ind. Jeg spørger, om han måske ved noget om konflikten i nord, siger at jeg vil gennem området for at nå til Zimbabwe. “Det afhænger af dit held,” siger han, “og om Gud beskytter dig.”

⁃ Xxx rækker sin mobil til yyy. Hun skriver sit nummer ind. Giver ham mobilen tilbage. Han læser hendes navn. Yyy. Men der mangler et tal. Hun får mobilen, han tager den igen, tjekker. Nu skulle den være god nok.

⁃ Så begynder jeg at tælle modkørende der blinker med langt lys til chaufføren. Det er en øvelse om at koncentrere sig. Hver gang blinker de og stikker en pegefinger ud og peger mod hans venstre forlygte. Hver gang stikker han sin tommel ud som tak. Jeg tæller over 20, før jeg mistet koncentrationen.

⁃ Chaufføren holder øjnene grundigt på vejen. Kun friske bilvrag, rustne bilvrag, hende på forsædet, hans makker og hans mobil får ham til at kigge væk. Åh. Hårdt bremser han. Vi flyver frem. Mod den gule lastbil. Åh. Næsten. Han griner. E-hehehe. Hvad skal han ellers gøre.

Nu bliver det mørkt. En gut i Jesus-sandaler, Brett, spørger mig om, hvor jeg har tænkt mig at sove.

“Jeg ved det ikke,” siger jeg.

“Vi har en ekstra seng. Vil du sove hos os?”

“Jo tak.”

Og det er sådan set det. I morgen kører Chaufføren tilbage. Jeg stiger ud med Brett. I baghaven bygger han drivhuse af tynde stammer og tæt net, der gør det ud for vægge, og gror forskellige planter for at teste drivhusene. Han vil sælge dem billigt til farmere ude på landet. Hundredvis af grønne tjavser stikker op af jorden i huller i flamengopaller. Jorden ser mig noget sort ud, jorden derude er jo rød, så jeg spørger, om det helt spiller.

“Det er så problemet, vi ikke helt har løst,” siger han.

Og så piller vi blade af stilke fra søde kartofler, koger dem med cashewnødder og kokosmælk, spiser siddende, lænet op af væggen på klinkegulvet, ryger joints og spiser igen.

Næste formiddag stiller jeg mig i vejkanten og stikker pegefingeren i vejret, det betyder, at jeg vil mod nord.

Der går en lille time, så er jeg på vej.

***

På tomlen fra Maputo til Tofo

 

Facebook
Twitter

39 meninger om “På tomlen fra Maputo til Tofo

  1. Pingback: URL
  2. Pingback: cpns kemenkumham
  3. Pingback: Shemale.UK
  4. Pingback: roofer
  5. Pingback: Check Out Your URL
  6. Pingback: Sistem Klinik
  7. Pingback: DMPK Studies
  8. Pingback: Bdsm training
  9. Pingback: loans
  10. Pingback: Festivales
  11. Pingback: try this game
  12. Pingback: mondo sonoro
  13. Pingback: pornhub
  14. Pingback: hash thuisbezorgd
  15. Pingback: engineer
  16. Pingback: agen poker terbaik
  17. Pingback: engineering
  18. Pingback: Bonuses
  19. Pingback: must watch
  20. Pingback: here
  21. Pingback: graphxdiva.com
  22. Pingback: iraqcoehuman

Skriv et svar